sola city hall

Sola City Hall

Sola Rådhus

fatcs

Sola City Hall
City Hall and masterplan
Sola, Norway
2015

Open competition

Area, town hall: 4,700 m2
Projekt total: 11,200 m2

Architect: DISSING+WEITLING architecture

Renderings: DISSING+WEITLING architecture

fakta

Sola Rådhus
Rådhus og helhedsplan
Sola, Norge
2015

Åben konkurrence

Areal, rådhus: 4.700 m2
Areal, total: 11.200 m2

Arkitekt: DISSING+WEITLING architecture

Visualiseringer: DISSING+WEITLING architecture

Sola Rådhus

Det nye rådhus i Sola fortæller om byens historie og binder byen sammen – Rådhustovet og Byparken, kommunen og borgerne, fortiden og fremtiden. Byen bliver en del af bygningen, og bygningen bliver en del af byen.

DISSING+WEITLINGs konkurrenceforslag transformerer det gamle rådhus til en let tilgængelig bygning, som strækker sig fra Rådhustovet i øst til Byparken i syd. Parken og pladsen trækkes begge med ind i bygningens inderste kerne. Alléen i syd forsættes ind i et grønt atrium. Ligeledes forlænges byens gulv ind i rådhusets stueetage, der har samme belægning som Rådhustovet. Ude og inde smeltes sammen til ét offentligt rum. Rådhuset er første del af en ny udviklingsplan for Solas centrum. Med sin klassiske form, varierende facade og de naturlige materialer har forslaget et let og elegant, nærmest tidsløst, udtryk. Der sættes tydelige retningslinjer for den fremtidig udvikling af området. Et område med klar identitet skabt gennem et præcist og markant formsprog. 

Bygningens indre er optimeret med en enkel og arealeffektiv geometri. Atriet fungerer som færdselsåre og skaber et naturligt og blødt skæld mellem offentligt tilgængelige funktioner og arbejdspladser. Funktioner med borgerkontakt placeres fra første til tredje etage i varierende åbenhed af hensyn til tjenesternes fortrolighed. Arbejdsområderne findes langs bygningens facade, hvor dagslys strømmer ind fra vinduespartierne, mens yderligere lystilskud siver ind fra atriet. Arbejdspladerne er gennemlyste, hvilket skaber optimale lysforhold for medarbejderne og minimere behovet for kunstlys. Arealerne er planlagt med maksimal fleksibilitet og organiseret omkring flerfunktionelle rum. En moderne bygning som er både funktionel og miljøvenlig. Dette gælder både detaljen og helheden – fra naturlig ventilation, energioptimerede dobbeltfacader til mere abstrakte begreber om rum og materialer, kvalitet og variation.

Vores vision er et rådhus, der inviterer borgerne ind og skaber en god dynamik mellem indbyggere og myndigheder. Sammen med Rådhustovet danner det nye rådhus ramme for lokalsamfundets vigtigste aktiviteter. En bygning fuld af liv, der skaber mulighed for både formelle og uformelle møder. Den omfavner byen og genererer liv.