news

Rejsegilde på Orbicons nye domicil

Orbicons nye hovedsæde i Høje Taastrup under opførelse 

Orbicons nye hovedsæde i Høje Taastrup under opførelse 

I sidste uge samledes vi med repræsentanter fra bygherre, entreprenører, ingeniører, håndværkere og øvrige aktører for at fejre, at byggeriet af ingeniørfirmaet Orbicons kommende hovedsæde er skredet planmæssigt frem og nu går ind i sine sidste faser. 

Byggeriet er tegnet af DISSING+WEITLING med Orbicon som projekterende ingeniør og opføres som totalentreprise af MT Højgaard. 

Orbicons nye fysiske rammer afspejler ingeniørfirmaets kerneværdier - dialog, udvikling og ansvarlighed. Projektets bærende idé var ønsket om et skabe godt arbejdsmiljø baseret på principperne i New Ways of Working, og domicilets fleksible kontormiljøer er derfor organiseret omkring et indbydende centralt åbent, lyst og grønt atrium.

Bygningens tekniske løsninger afspejler og understøtter Orbicons fokus på at skabe helhedsorienterede og nytænkende bæredygtige løsninger. Derfor opføres byggeriet efter BR 2020 og forventes at opnå den internationale bæredygtighedscertificering DGNB-guld. 

Orbicons nye hovedkontor i Høje Taastrup er på omkring 8.000 kvm og skal huse cirka 300 medarbejdere. Efter planen er det færdigt til indflytning i sommeren 2017.
 

Læs mere om Orbicon på dw.dk