11 år gammelt design til ny tysk buebro er stadig det foretrukne valg

Arkitektur med merværdi. Dronefilm med overflyvning af blandt andet Cykelslangen.

DISSING+WEITLING renoverer historisk forskerbase i Grønland

Arktisk Station i Qeqertarsuaq i Vestgrønland står over for en gennemgribende renovering. Den gamle forskerenhed, som er grundlagt tilbage i 1906, skal med hjælp fra DISSING+WEITLINGs renoveringseksperter opdateres, så den lever op til moderne forsknings-standarder.

Den arktiske station ligger et unikt geografisk sted, som tiltrækker forskere fra hele verden. Den særlige geografi har stor forskningsmæssig værdi, samtidig med at klimaforandringer og global opvarmning drastisk øger behovet for forskning i arktisk flora, fauna og økosystemerne i stor skala. Det er derfor et vigtigt og presserende anliggende for Københavns Universitet at vedligeholde stedet som en attraktiv og moderne forskningsbase. Til at fremtidssikre faciliteterne har Københavns Univeristet - SCIENCE engageret DISSING+WEITLINGs renoveringsenhed:

- Renoveringen af den arktiske station er en særlig del af vores rammeaftale med Københavns Universitet. Det er en spændende opgave - ikke mindst på grund af historien og geografien. De gamle træbygninger fungerer som indkvarteringslejr og laboratorier og er i dag temmelig nedslidte. Vi renoverer alle stationens faciliteter fra laboratorium og bibliotek til private hjem, så de lever op til moderne standarder, fortæller partner og arkitekt MAA, Kresten Kirkegaard fra DISSING+WEITLING.

DISSING+WEITLINGs renovering af kulturarven i Grønland inkluderer arbejde på alle bygninger på Arktisk Station - fra laboratorium og bibliotek til bolig, værksteder, garage og mere. Faciliteterne skal kunne rumme ph.d.-kurser, workshops og feltudflugter for professionelle samfund, 'Peoples University' og andre.

Arktisk Station blev grundlagt af botaniker Morten Pedersen Porsild i 1906, støttet af berømte opdagelsesrejsende som Knud Rasmussen, Mylius-Erichsen og Fridtjof Nansen. Finansiering af anlægget udgjorde dengang 35.000 DKK.