Bygningskonstruktørpraktikant

DISSING+WEITLING architecture søger bygningskonstruktørpraktikant

DISSING+WEITLING architecture søger en bygningskonstruktørpraktikant i foråret 2019, med lyst til at deltage i praktiske og tekniske bygge- og anlægsopgaver. I samarbejde med tegnestuens erfarne bygningskonstruktører og arkitekter kommer du til at arbejde med projektering, konkrete opmålings- og regneopgaver, foruden deltage i tilsyn på byggepladser.

Vi tilbyder vores praktikanter god mulighed for både at tilegne sig nye færdigheder, og samtidig bruge egne kompetencer. I løbet af praktikken får du en bred indsigt i alle dele af byggeprocessen - fra projektering, over byggeledelse, til tegne- og regneopgaver og koordinering. Vi leder derfor efter en ’generalist’, som både kan lide at fordybe sig i tal og tegning, og har mod på de mere udadvendte opgaver.

Konkret bliver du en del af et team, som for tiden har travlt med omfattende renovering af bevaringsværdige bygninger for blandt andre Københavns Universitet, foruden forskellig ny-projektering. Du får selvstændige opgaver, og også altid sparring hos tegnestuens eksperter.

Tegnestuen som helhed arbejder i Revit, 3ds Max, SketchUp, AutoCad, Rhino og Adobe – og i fysiske modeller med 3D-plotter og laserskærer. Dertil kommer digitale modeller i VR. Som bygningskonstruktørpraktikant bliver dine primære værktøjer Revit og AutoCad.

Vi lægger vægt på, at dit praktikophold er et læringsforløb, som giver dig ny og brugbar viden fremover.

Vi forventer, at du kan starte hos os den 28. januar 2019 og kan være hos os indtil den 21. juni 2019. Vi tilbyder frokost og kaffe, og giver også et økonomisk tillæg til eventuel transport.

DISSING+WEITLING architecture beskæftiger +45 engagerede arkitekter og bygningskonstruktører, og holder til i et åbent kontormiljø på Islands Brygge. Vi har et højt ambitionsniveau og et hyggeligt socialt arbejdsmiljø.

Virksomheden har opbygget en faglig rækkevidde, der omfatter nogle af verdens mest spektakulære broer, markante hovedsæder for internationale virksomheder, udvikling af nye, bæredygtige boligområder, brugervenlig infrastruktur med mennesket i centrum samt renovering af bevaringsværdige og fredede kulturinstitutioner.

Lyder det som noget for dig, kan du sende en ansøgning og dit CV til interns@dw.dk

Opslag som PDF