Storebæltsforbindelsen, Danmark

Dissing+Weitling blev i 1988 udvalgt til den omfattende opgave som arkitekter for Storebæltsforbindelsen, og har sammen med landskabsarkitekt Jørgen Vesterholt stået for udformningen af samtlige synlige konstruktioner og deres indpasning i landskabet, den æstetiske udformning af alle tekniske terrænformer samt udarbejdelsen af generelle retningsliner og specifikationer for detailudformningen af udstyr og permanente bygninger, belysning, skilte, farver og overflader.

Det overordnede sigte har været at sikre, at Storebæltsforbindelsen fremtræder som en visuelt klar, let opfattelig helhed, der, sine enorme dimensioner til trods, indpasser sig harmonisk i landskabet.

Priser og udmærkelser:
FIP Award for Outstanding Structures, 1998
The European Steel Design Award, 1999
Optagelse i Kulturministeriets Kanon for Arkitektur, 2006

Fakta

Samlet længde: 21.000 m, 4 vejbaner og 2 jernbane spor.
Sjælland-Fyn, Danmark

Projektering: 1988-1998
Udførelse: 1991-1998

Bygherre: AS Storebæltsforbindelsen
Arkitekt: DISSING+WEITLING

Ingeniør: COWIconsult (DK)
Rambøll, Hannemann & Højlund (DK)
Landskabsarkitekt: Jørgen Vesterholt (DK)

Fotograf: D+W, Adam Mørk, Susanne Jensen

Relevante links

storebaelt.dk
arksite kanon