2. juli 2009

Bæredygtighed i praksis: D+W står bag Copenhagen Towers, EU Green Building.

Det omfattende hotel- og kontorbyggeri Copenhagen Towers, som netop nu opføres i Ørestaden, lægger sig i front når det gælder miljørigtige og energibesparende løsninger.
Byggeriet lever op til EU’s Green Building certificering og de danske krav om lavenergiklasse II, med bl.a. Danmarks største bygningsrelaterede solcelleanlæg der årligt vil spare det 180.000 m2 store bygningsanlæg for 170.000 kwt og dermed væsentligt nedbringe CO2-udslip. Solcellepaneler er brugt på alternativ vis, som facadebeklædning på hotellet, Crown Plaza.
Dissing+Weitling har stor erfaring med bæredygtige tiltag i arkitektur og søger konstant at lægge sig i front mht udvikling, teknologi og integreret design. Senest har tegnestuen opgraderet tiltagene med efteruddannelse, ligesom partnerne jævnligt laver gæsteforelæsninger om bæredygtighed.
Status for byggeriet: råhuset står færdigt og aptering af facader, vægge og faste installationer er påbegyndt. Crown Plaza hotellet står færdigt til miljøkonferencen i november 2009.
Se bl.a. webkamera fra byggepladsen på : http://www.copenhagentowers.dk/#/beliggenhed/luftfoto